Der rulles pt. en ny version ud. Du kan her se hvilke rettelser der er med i versionen.
Fejlrettelser:
- Indstillinger til “Fast aftale” slår nu igennem på aftaler ved “Opret sag”.
- Rollen Entrepriseleder kan ikke længere tilgå Finansindstillinger under administration.
- Ved skift af debitor på fakturagrundlag blev EAN-nummer ikke altid vist korrekt på PDF’en.
- På tilbudslinjer vises nu den korrekte nettopris, før linjen tilføjes.
- Standardenhed på løndele blev ikke gemt korrekt i databasen, og man kunne derfor ikke udtrække ugeoversigten til Excel.
- Hvis der vælges en hovedsag ved “Opret sag”, opdateres nu automatisk med informationer fra den valgte hovedsag.
- Købsfaktura med rabat udregnes nu korrekt.
- Ved import af kassekladde tjekkes nu, om samlekonti for debitor og kreditor må anvende dimensioner.
- Det er ikke længere muligt at vælge en sælger på et tilbud, hvis medarbejderen har en overskredet slutdato.
- Ved oprettelse af ny tilknytning fra “Opret sag” gemmes nu korrekt på debitoren.
- Store kvalitetssikringsskemaer med mange billeder kan nu hentes.
- Kvalitetssikringsskemaer tilføjes nu på sagen, når denne er oprettet fra tilbud.
- Genvej til løndelen vises ikke under timeregistrering, hvis man kun har rollen Sagsansvarlig.
- Slet-knappen på kreditorer, der har været i brug, kan ikke længere vælges.
- Det er nu muligt at massebogføre abonnementer, uanset hvilken sagstype der anvendes
- Hvis størrelsen på de vedhæftede filer på en salgsfaktura er over max, kan man ikke længere afsende denne, hvis forsendelsesmetoden er e-mail.
- Kolonne med sags-ID er fjernet på sagsoversigten, da den ikke skal bruges.
- Ved kopi af salgsfaktura laves der tjek på sagsgruppens påførte finanskonto ved skift af debitor.
- Der kommer nu en fejlbesked ved import af forkert skabelon på tilbud.
- Rettet talformat i skabelonen til import af kassekladde.
- Man kan nu slette en sag, hvis der er lokationer under kvalitetssikring, men ingen skemaer tilføjet.
Forbedringer og nye funktioner:
- Med rollen som sagsansvarlig er det nu muligt at udvide, således at du kan tilknytte flere sagsansvarlige til brugerens visning.
- Faktureringsnoten kan nu oprettes, rettes og slettes direkte fra salgsfakturagrundlaget.
- Bedre fejlbesked ved sletning af bankaftale.
- Under tilføj fra lager/bil er teksten på mouseover omdøbt fra “Tilføj vareforbrug” til “Tilføj materialer”.
- Det er nu muligt at bruge adresser ved “Opret sag”, som ikke skal tilknyttes på debitoren, dog kun hvis der ikke skal et EAN-nummer og/eller en note på adressen.
- Der valideres nu på længden af EAN-nummer på debitor.
- Det er ikke længere muligt at ændre CVR under firmaopsætning.
- Hvis en bruger ikke har rettigheder til at flytte materialer mellem sager, vil de blive omdirigeret til en fejlside.
- Tilføjet CVR validering på kreditor – der advares nu, hvis der allerede findes en kreditor med samme CVR-nr.
- Der vises ikke længere en “–” i kolonnen Sagsnummer under “Alle salgsfakturaer”, hvis der ikke er en sag på fakturaen.
- Hvis man ikke har angivet en samlekonto til debitorer, bliver man advaret om dette på debitoroversigten, og det vil være muligt at navigere til fanen for denne indstilling.
- Forsøger man at slette en sagsgruppe, og denne ikke kan slettes, kommer der en pop-up med information herom.
- Tilføjet “Lønperiode” og “Er sælger” til masseopdatering under Administration – Medarbejdere.
- Optimering af årsafslutning så der ikke kommer timeout.
- Man skal nu klikke direkte i checkboksen “Aktiv” under ressourcegrupper, før denne aktiveres
- Slet-knappen på abonnementstyper er deaktiveret, hvis typen er i brug.