Driftsmeddelelser

App-version

Nuværende: 4.6.2  l  Næste: 4.6.3

E-Komplet er nu D-mærket

Ligesom du kigger efter e-mærket, når du handler online, Nøglehulsmærket og Fairtrade-mærket i supermarkedet, er der også et andet mærke, der er værd at holde øje med: D-mærket. Kort fortalt, så er D-mærket ”Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse” — og vi er nu en D-mærket virksomhed. 

Digital ansvarlighed har altid været en vigtig del af E-Komplet, og med nye krav til digitale standard bogføringssystemer, har det været et naturligt skridt for os at søge om at blive D-mærket. Vores D-mærkning betyder også, at E-Komplet lever op til strengere krav ift. databehandling end GDPR-lovgivningen kræver. 

Med D-mærkningen kan du som bruger af E-Komplet være tryg ved at dele og anvende data velvidende, at vi behandler dine data sikkert og ansvarligt. Mærkningen betyder også, at vi stiller lige så store krav til vores samarbejdspartneres IT-modenhed og sikkerhedsniveau, som vi gør med vores egne værktøjer.  

D-mærket er gyldigt ét år ad gangen og skal derfor fornyes hvert år. Det betyder, at du som bruger af E-Komplet altid kan være sikker på, at vores system overholder digitale sikkerhedskrav. 

Du kan se vores officielle D-mærke tildelingsbevis her